Nanja Kreutz har siden 2010 healet mennesker og dyr. Det startede i 2010 med, at hun lærte at lave kranio sacral terapi af en dyrlæge, da hun boede i Spanien. Derefter startede hun med at lave IET (Integrated Energi Therapy) i 2011 og blev Master i IET i 2013. I 2013 begyndte hun at studere hos shamaniske healere så som Sandra Ingerman og Deborah King. Gennem hendes studier har hun lavet mange healinger, herunder fjernhealinger og har ledt efter stadig mere effektive healingsformer. Hun har senest i maj 2018 været på en workshop Medicine for the Earth med Sandra Ingerman.

I 2012 startede hun med at studere ansigtslæsning og har siden praktiseret forskellige former for ansigtslæsning, herunder kinesisk ansigtslæsning på både mennesker og dyr. Hun tager udgangspunkt i ansigtet til coachingen, da det giver det umiddelbare billede af, hvad der giver mest mening for klienten at arbejde med i den pågældende session.

I 2006 startede hun med at lave frihedsdressur med sine heste. I 2009 begyndte hun at undervise børn og voksne i frihedsdressur, og det udviklede sig til coaching, da hestene viste tydelige billeder af barnets eller den voksnes indre følelser. I 2017 startede hun med at samarbejde med Pia Rosenfell, der er familie opstiller for at videreudvikle den hesteassisterede coaching til et helt nyt niveau. De har i marts 2018 udgivet bogen Forbindelsen, der er et resultat af en undersøgelse af den specielle forbindelse, der er mellem forældre og deres børn og dyr og deres ejere.

I 2015 startede hun med at lave Zhineng Qigong. Zhineng Qigong passede naturligt sammen med den kinesiske ansigtslæsning og de shamanistiske studier. Efter hun har været på nogle workshops begyndte hun at undervise i 2017, og det er stadig en vigtig del af hendes hverdag.